Med mere end 15 års erfaring indenfor økonomi, regnskab og bogføring er jeg i stand til at hjælpe dig med de fleste administrative økonomiopgaver.
Se her hvem jeg er og hvad jeg kan hjælpe din virksomhed med.
Regstrup Bogholderi ejes og drives af Susanne H. Lendal.
Jeg har i mange år arbejdet som bogholder. Først 10 år i en virksomhed, hvor jeg har været hele vejen rundt om alle arbejdsopgaverne. Dernæst, siden 2010, som selvstændig bogholder, hvor jeg arbejder for flere mindre og meget forskellige virksomheder.
Egentlig blev jeg oprindeligt uddannet kontorassistent, men da jeg syntes, at opgaverne i økonomiafdelingen var sjovest, besluttede jeg mig hurtigt for, at det var den vej jeg skulle.
Efter at have at fuldført en merkonom-uddannelse i regnskabslinien skiftede jeg job og kom ind i regnskabsfaget.
Igennem årene har jeg løbende udviklet mig og lært meget om alt hvad der er af opgaver i i forbindelse med bogholderi og lønadministration.
Dette er sket både ved ”sidemands-oplæring” og ved deltagelse i diverse kurser og faglige arrangementer.
Helt fra min elevtid har jeg været så heldig at være ansat i nogle virksomheder, der har benyttet ny teknologi. Jeg har været med som koordinator og efterfølgende superbruger ved skift at både et sagssystem og et økonomisystem.
Det har betydet, at jeg stor erfaring i og har meget nemt ved at sætte mig ind i nye it-programmer og at bruge og udnytte mange forskellige systemer til de daglige opgaver.
Det er en stor hjælp i mit daglige arbejde, at jeg nemt forstår at bruge forskellige systemer, det er for eksempel både økonomiprogrammer (Primært E-conomic og C5), lønprogrammer (primært Danløn) og regneark (Excel).
Med bopæl i Regstrup, er det ikke altid lige nemt at have et job på den anden side af Roskilde. Man bestemmer ikke selv, hvor lang transport-tid man har, og man er langt væk fra børnene. man har sendt i de lokale institutionerne.
Det var medvirkende til, at jeg i starten af 2010 startede op som selvstændig bogholder.
I dag er jeg rigtig glad for den beslutning. Udover at jeg sparer meget tid i bilen, har jeg også mødt en masse mennesker, jeg ellers ikke ville have mødt eller talt med.
En stor del af det at være selvstændig, er jo også at have kundekontakt og komme ud og møde og forstå nye personer og virksomheder. Og det er en kæmpe bonus, at have fået disse møder og bekendtskaber oveni den faglige del.
Som person bliver jeg ofte beskrevet som en tillidsvækkende og meget smilende kvinde.
Jeg arbejder meget struktureret, og forsøger at sætte alting i system. Jeg løser så vidt muligt alle ensartede opgaver på samme måde. Dette gør det nemt og hurtigt for mig, at skifte fra en kundes bogføring til en andens.
Ansvarlighed er en vigtig egenskab hos mig. Jeg laver kun aftaler jeg er sikker på, at jeg kan holde, fordi for mig er en aftale en aftale, og den skal overholdes.
Du kan altid være sikker på, at hvis jeg har fået bilag, så bliver moms indberettet inden tidsfristen, og lønnen er gjort klar og bliver udbetalt tid tiden.
Helt privat er jeg gift med Martin som er tømrer, sammen har vi to børn, der begge går i skole. Børnene betyder alt for mig, derfor kan man tit opleve, at i skolernes ferier, så arbejder jeg på skæve tider, for at kunne tilpasse arbejdstiden og tid sammen med børnene.