Bogføring af afskrivninger

Køber du noget dyrt til virksomheden, kan du sjældent trække hele beløbet fra på én gang. I stedet fordeles udgiften over flere år som afskrivninger. Her får du både forklaringen og den konkrete kontering.

Hvad betyder afskrivning?

Regnskab - hvad betyder afskrivning?

Indtægter

Indtægt

500.000

Indtægt

230.000

Indtægter i alt

730.000

Udgifter

Udgift

100.000

Udgift

20.000

Afskrivning (hentes fra balancen)

90.625

Udgifter i alt

210.625

Overskud

519.375

Balance - samme år

Aktiver

Driftsmidler, værdi primo

262.500

Årets køb (hele købet føres ind her)

100.000

Årets afskrivninger (flyttes op som udgift)

-90.625

Driftsmidler i alt (restværdi)

271.875

Tilgodehavender

55.000

Bankkonto

439.125

Aktiver i alt

766.000

Passiver

Egenkapital

655.000

Skyldige omkostninger

111.000

Passiver i alt

766.000

At afskrive noget betyder, at man gør dets værdi mindre. Når du køber noget til virksomheden, der koster mere end Skattestyrelsens beløbsgrænse for småanskaffelser, kan du ikke tage hele udgiften i ét regnskabsår - den skal fordeles over flere år.

Du bogfører naturligvis hele regningen, når du modtager den, men den lander i balancen under aktiver. Inden året slutter, bogfører du afskrivningen ved at føre en del af beløbet ud af balancen og op i resultatopgørelsen som en omkostning.

Hvorfor afskriver man?

Dels fordi reglerne kræver det. Dels fordi afskrivninger giver et retvisende billede af, hvad virksomheden er værd.

Bogfører du en stor maskine som en udgift i købsåret, forsvinder hele beløbet fra årets overskud, og næste års regnskab viser ikke, at maskinen står i virksomheden med en værdi, der måske kunne sælges.

Bogfører du i stedet købet under aktiverne og fører kun en del af beløbet ud som årets omkostning, kan du år for år se, at maskinen findes - og at den bliver mindre værd, efterhånden som der afskrives på den.

Hvad er et anlægsaktiv?

Et anlægsaktiv er noget, virksomheden ejer eller kontrollerer. Der findes tre typer:

De fleste virksomheder har især materielle anlægsaktiver. For finansielle anlægsaktiver gælder særlige regler, som jeg ikke går i dybden med her.

Småanskaffelser og straksafskrivning

Ting, der ikke koster så meget, kaldes småanskaffelser og må udgiftsføres i det år, de er købt. De straksafskrives og optræder derfor ikke som en værdi i de kommende års regnskaber.

En småanskaffelse kan for eksempel være en kontorstol, et kasseapparat eller et stykke værktøj. Det er prisen, der afgør, om noget kan straksafskrives, eller om det skal med under anlægsaktiverne. Skattestyrelsen fastsætter beløbsgrænsen, og den bliver reguleret med jævne mellemrum - så tjek altid den aktuelle grænse på skat.dk, inden du bogfører.

Hvor meget må man afskrive om året?

Der er fastsatte grænser, og de afhænger af, hvilken type aktiv der er tale om. Driftsmidler - maskiner, biler og lignende - kan for eksempel afskrives med op til 25 % om året.

Hvad er saldometoden?

Hvad er saldometoden?

Driftsmidler købt tidligere år

350.000

Driftsmidler købt i år

100.000

Køb i alt

450.000

Afskrivninger tidligere år

87.500

Saldo (køb minus afskrivninger)

362.500

Dette års afskrivninger

25 % af saldoen

90.625

Ny saldo efter bogføring

271.875

Saldometoden betyder, at du afskriver på den samlede saldo i balancen frem for på hvert enkelt aktiv. Sådan finder du saldoen:

1. Tag værdien af anlægsaktiverne ved årets begyndelse.
2. Læg årets køb af anlægsaktiver til.
3. Træk årets salg af anlægsaktiver fra.
4. Træk de afskrivninger fra, der er bogført i tidligere år.

Alt, hvad der er købt og bogført som anlægsaktiv, indgår i samme pulje. Har du købt en bil, en reol og et stykke værktøj, ryger det hele i samme saldo. Når du har den samlede saldo, ganger du med afskrivningsprocenten og har årets afskrivning.

Hvordan bogfører man et nyt indkøb?

Kontering af en maskine købt for 125.000 kr. inkl. moms

Konto	Debet	Kredit
Driftsmidler, årets tilgang	100.000
Indgående moms	25.000
Bank-konto		125.000

Køber du noget, der skal føres ind som et aktiv og afskrives over flere år, bogføres det på kontiene i balancen, der vedrører anlægsaktiver.

Sørg for at have en konto, der hedder noget med “årets tilgang”, og som er sat op til at beregne moms. Taster du hele fakturabeløbet inkl. moms i debet på den konto, fører systemet selv beløbet uden moms ind som aktiv og momsbeløbet ned på kontoen for indgående moms.

Hvad med momsen?

Er der moms på regningen, og har du fradragsret, trækker du hele momsbeløbet fra i købsåret - også på store investeringer. Momsen indgår altså ikke i det beløb, der afskrives over de kommende år.

Sådan konteres selve afskrivningen

Kontering af årets afskrivning på 90.625 kr.

Konto	Debet	Kredit
Som udgift i driften	90.625
I balancen, årets afskrivninger		90.625

Når beløbet er beregnet, skal afskrivningen bogføres to steder:

I kontoplanen under anlægsaktiverne har du typisk en konto “afskrivninger primo”, der viser, hvad der er afskrevet i tidligere år, og lige under den en konto “årets afskrivninger”. I resultatopgørelsen ligger afskrivningskontoen som regel som en af de sidste poster inden “årets resultat”. Det vigtigste er, at kontoen hedder noget med afskrivninger, og at den ikke beregner moms.

Hvornår skal afskrivningerne bogføres?

Senest på den sidste dato i regnskabsåret. Mange vælger at bogføre afskrivninger én gang om året på netop den dato.

Vil du have omkostningen med løbende, kan du sagtens bogføre et beløb hver måned eller hvert kvartal. Du skal blot sikre dig, at det samlede beløb for hele året er det rigtige, når året lukkes.

Hvor står afskrivningerne i årsregnskabet?

Et regnskab starter med resultatopgørelsen, der slutter med “årets resultat”. Her finder du årets afskrivninger som en omkostning, som regel lige over årets resultat.

Modposten står i balancen, hvor afskrivningerne er trukket fra under anlægsaktiverne. Her ser du typisk en primosaldo for aktiverne, årets køb, årets salg og derefter afskrivningskontiene - først primo, så årets afskrivning. Tilbage står den aktuelle, bogførte værdi af dine aktiver.