Bogføring af varelager

Varer, du køber hjem og lægger på lager, er ikke en udgift endnu - de er en værdi i din virksomhed. Først når varen bliver solgt, brugt eller forsvinder, bliver den til en omkostning. Her får du konteringen for hver situation.

Indkøb af varer, der lægges på lager

Eksempel 1: indkøb af varer, der lægges på lager - balance

Aktiver

Driftsmidler

xx

Varelager

60.000

Bank

xx

Aktiver i alt

60.000

Passiver

Egenkapital

xx

Kreditorer

-75.000

Moms

15.000

Passiver i alt

-60.000

Køber du varer, som du ikke sælger videre med det samme, skal købet ikke bogføres som en udgift. I stedet bogfører du det ind på en konto, der hedder varelager, og som er placeret i balancen under aktiver. På den måde viser regnskabet, at varerne ligger på lageret og har en værdi.

Er kontoen for varelager sat op til at beregne moms i dit økonomiprogram, klarer systemet selv opdelingen, når du taster det fulde fakturabeløb.

Salg af varer fra lager

Eksempel 2: salg af varer fra lager - resultatopgørelse

Omsætning

-72.000

Variable omkostninger

Varer fra lager

40.000

Overskud

-32.000

Eksempel 2: salg af varer fra lager - balance

Aktiver

Driftsmidler

xx

Varelager

60.000

Varelager udgiftsført

-40.000

Bank

90.000

Aktiver i alt

110.000

Passiver

Egenkapital

xx

Årets overskud

-32.000

Kreditorer

-75.000

Udgående moms

-18.000

Indgående moms

15.000

Passiver i alt

-110.000

Når du tager en vare fra lageret og sælger den, skal du bogføre to ting: dels selve salget til kunden, dels varens vej ud af lageret.

1. Varen ud af lageret (kostprisen)

Du krediterer indkøbsprisen på varelagerkontoen og debiterer det samme beløb i resultatopgørelsen på en konto under de variable omkostninger - for eksempel “Varer fra lager”. Beløbet er uden moms, og ingen af de to konti må beregne moms. Momsen har du allerede trukket fra, da du købte varen.

2. Salget til kunden

Fakturaen bogføres som omsætning: salgsbeløbet ekskl. moms i kredit på omsætningskontoen, momsen i kredit på udgående moms, og det fulde beløb i debet på debitor- eller bankkontoen.

Indkøb af varer, der sælges videre med det samme

Køber du en vare, som du straks sælger videre, kan du bogføre købet direkte som en variabel omkostning - også kaldet en direkte omkostning. Så slipper du for at flytte varen frem og tilbage i bogføringen.

Varen får jo aldrig en værdi på lageret, fordi den forlader lageret med det samme - eller måske aldrig har været der. Beløbet ekskl. moms bogføres i debet på en konto for “Køb af varer til videresalg”, momsen på indgående moms, og det fulde beløb i kredit på bankkontoen.

Indkøb af råvarer til produktion

Mange virksomheder køber varer, der indgår i deres færdige produkt. Råvarer behandles som øvrige varer: når de købes hjem og lægges på lager, bogføres de i balancen under aktiver på en konto for råvarelager.

Når råvarerne bruges i produktionen, flyttes de enten videre til færdigvarelageret eller ud som en omkostning i resultatopgørelsen.

Er der en beløbsgrænse for varelager?

Nej. Der er ingen grænse for, hvor meget eller hvor lidt en vare må koste, før den skal bogføres på varelageret.

Du kan sagtens lægge en billig vare på lager, og du kan sagtens bogføre en meget dyr vare direkte som en omkostning, hvis den sælges videre med det samme. Det er det, der sker med varen, der afgør, hvor den skal bogføres - ikke prisen.

Lagerstatus og regulering

Eksempel 3: optælling af lager med bogført antal, optalt antal og difference

Vare	Bogført antal	Optalt antal	Difference
Møtrikker	550	550	0
Skruer	260	250	10
Borehammer	7	7	0

Mindst én gang om året skal der gøres status over varerne på lageret:

1. Tæl alle varer op, og skriv antallet af hver enkelt vare ned på et bilag.
2. Sammenlign det optalte med saldoen på varelagerkontoen i balancen.
3. Er der en forskel, føres differencen væk fra varelagerkontoen, så balancen svarer til det faktisk optalte.
4. Modposten bogføres i resultatopgørelsen på en konto for varelagerregulering.

Gem optællingslisten sammen med bilagene - den er din dokumentation for lagerværdien i årsregnskabet.

Bogføring af svind

Er der færre varer på lageret, end bogføringen viser, er der sket svind. Det skal også bogføres: beløbet krediteres varelagerkontoen og debiteres som en udgift på en konto for lagersvind.

På den måde er varelagerkontoen i balancen fortsat retvisende, og du kan samtidig se, hvad der er sket med de varer, der er købt ind.

Lagervarer brugt til reklame og vareprøver

Bruger du nogle af dine varer som reklame eller vareprøver, skal det også fremgå af bogføringen. Varerne føres ud af aktivkontoen i balancen og op som en udgift i resultatopgørelsen - typisk på en konto for reklameudgifter.

Hvad kan du se i bogføringen bagefter?

Når alt er bogført, lageret er talt op, og reguleringerne er på plads, kan du i regnskabet aflæse:

• værdien af de varer, der er købt ind og fortsat ligger på lager
• værdien af de varer, der er solgt
• hvad der er sket med de varer, der er taget ud af lageret uden at blive solgt

Er du i tvivl om, hvordan dit varelager skal håndteres i praksis, er du velkommen til at ringe - så kigger vi på det sammen.