Lønberegning i Excel
Hvis du vil undgå at betale for at have et lønsystem hos et lønbureau, kan du vælge at lave lønberegninger og lønsedler i et regneark.
En lønseddel skal altid indeholde følgende oplysninger:
- Lønperiode og indkomstår
- Arbejdsgiverens navn og SE-nummer
- Lønmodtagerens navn og cpr-nummer
- Bruttoløn for perioden
- Pensionsbidrag (hvis der skal indbetales til pension)
- Betalt A-skat for perioden
- Betalt AM-bidrag for perioden
- Betalt ATP-bidrag
- Anvendt trækprocent
- Anvendt fradrag i perioden (måned/14 dage/uge)
Derudover kan den indeholde oplysninger om:
- Gruppelivsordning
- Forsikringer
- Fagforenings-, A-kassekontingent og lignende
- Andet
Eksempel på en lønseddel i excel:
For at beregne arbejdsmarkedsbidraget (AM-bidrag) Tages bruttoløn minus ATP og minus pensionsbidrag. 8 procent af dette beløb er AM-bidraget.
Nettoløn beregnes ved at tage bruttoløn minus ATP, mnus pensionsbidrag minus AM-bidrag.
Dette er også den A-skattepligtige indkomst.
Herfra trækkes skattefradraget. Og nu har man skattegrundlaget.
Den trækprocent man har, beregnes nu af skattegrundlaget.
Herefter kan man trække den beregnede skat fra nettolønnen, og få beløbet der skal udbetales til lønmodtageren.
Nu skal der indberettes til Skat. Dette gøres ved at logge på Skats hjemmeside, tast-selv-erhverv. Gå ind under e-indkomst og udfylde skemaet til indberetningen manuelt.
Når du har godkendt indberetningen, får du en kvittering på skærmen, hvor du kan se hvortil og hvornår du skal indbetale a-skat og am-bidraget.
ATP bliver beregnet ud fra antallet af timer den enkelte person har arbejdet i perioden. ATP udsender girokort til indbetaling en gang i kvartalet.